Vores hyggelige tradition med åbent hus bliver fornyet og foregår på en lidt anderledes måde i år. Udover at du kan se og høre om de blomstrende syrener, kan du også høre mere om et forsøg med plantedybder.

Kom og vær med!

Torsdag d. 23. maj 2024 kl. 17-?

Program

Kl.17:00 til ca. kl. 18:30.

Velkomst og kort intro til aftenen og indlæg om syrener.

Herefter inviterer vi på duftetur i syrenmarken. Store og små, træsyrener og toppodede. Alle står flot i år!

Vi præsenterer vores ”plante for dybt”-forsøg og drager konklusion. Information og dialog i marken.

Kl. 18:30 til 20.

Vores 12-stjernede superkok Magnus, som også er vores flittige gartnerelev, griller Torpegårds hjemmelavede pølser og arrangerer let buffet med nogle forskellige retter. Vi giver mad og en øl / vand til dem der har lyst. Der vil være høflig selvbetjening. Ønsker du at deltage i spisningen kræver det tilmelding til gartner@klerk.dk.

Isabella Hübener kigger også forbi og fløjter os et stykke eller to.

Forsøg med plantedybde

Joy Antonsen vil fortælle om sin bacheloropgave om plantedybder og Oliver Bühler fra KU deltager.

I 2018 plantede vi 25 Tilia i meget forskellig plantedybde for at vise, hvor galt det går, når man planter for dybt. Det gik slet ikke som forventet. Læs mere om forsøget her.

Tag dem du kender under armen og mød os til en hyggelig aften på Ll. Lyngbyvej 37A!

.

Åbent Hus på årets Syrendag!