Nu er det snart jul og solhverv og et nyt år lokker i horisonten.
Vi har haft et godt år med god stemning, fantastisk sommervejr og mange hyggelige samtaler med kunder og kolleger.
Vores mejsekasser har været beboet af travle mejsefamilier som igen har gjort det muligt at undgå insektsprøjtning Det kan vi li’.
Vi har også fornyet en god del af vores maskinpark og markerne står så ordentligt og fint med tydelig skiltning.
Vi holder fast i at producere træer og buske i det kendte sortiment, men tager også løbende vilde arter ind til det, vi vidst alle ønsker – mere naturlighed.
Vi har været godt bemandet med en ekstra elev og 2 flexjobbere, så vi har også nået at male og vedligeholde – det giver arbejdsglæde når der er orden og noget smukt at se på.
Vi har haft meget glæde af mødet med kolleger og kunder, både i telefon og ikke mindst på besøg i planteskolen.
I det nye år vil vi sætte endnu mere fokus på den personlige kontakt. Vi tror på at dialog og personlig kontakt er vejen frem.
Tak for i år og vi glæder os til et nyt år.
Vi har lukket fra den 21. december og er klar igen mandag den 2. januar.
Herfra blot: Rigtig god jul og Godt nytår til jer fra os.